`
Psykolog Niels Urup Nielsen
medlem af Dansk Psykolog Forening siden 1998
De fleste mennesker vil i løbet af livet flere gange blive ramt af begivenheder, der giver anledning til sorg.
Vi taler om sorg i forbindelse med at miste mennesker, der står os nær, opbrud i parforholdet, at miste arbejdet, alvorlige ulykker eller andre sammenhænge, hvor man oplever at miste de muligheder med den eller det, man troede, man fortsat ville have. Sorg hænger meget sammen med oplevelsen af tab.
Det er helt individuelt, hvordan vi rammes af sorgen. Alt afhængigt af, hvor meget den/det vi har mistet betød for os, og af, hvilke personlige ressourcer vi har, når vi mister, kan en sorg proces være kort eller lang, svær at komme igennem eller mindre sværd at klare.
Mange får god hjælp af deres nærmeste netværk, når de bliver ramt af sorg, men der kan være grunde til, at det kan være svært at benytte ens nærmeste. Hvis det er tilfældet, kan en psykolog i mange tilfælde være til hjælp med at få sat gang i den proces, der skal til, for at du kan komme i gang med at fungere så godt som muligt under de nye betingelser.
Det kan også være en lettelse at tale med en psykolog om de følelser og reaktioner, som man ofte oplever ved sorg.
Hvad kan jeg hjælpe med? Skriv her og så kontakter jeg dig. |