`
Psykolog Niels Urup Nielsen
medlem af Dansk Psykolog Forening siden 1998
Hvis du har en fobi, oplever du en voldsom angst eller væmmelse for noget, du egentlig godt ved ikke er farligt. Det kan være et bestemt dyr, trange rum, højder eller flyvere, hvor du føler, at du ikke har kontrol.
Når man konfronteres eller tænker på det, man har fobi for, giver det sig ofte fysiske udslag i hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, rysten og høj puls. Psykisk oplever man manglende overblik, panik og lyst til at flygte.
Det er ikke usædvanligt at have en fobi, op til 6 % af befolkningen har det. En del mennesker lever med deres fobi, men når fobien begynder at være i vejen for, at man kan leve et almindeligt liv, og gøre det samme som alle andre, vil man ofte få behov for at gøre noget ved det.
Fobier er ofte på en eller anden måde indlært i barndommen, men de kan også opstå senere i livet efter traumatiske oplevelser eller en periode med stress.
Kognitiv adfærdsterapi er som regel meget hjælpsom ved behandlingen af fobier. Op til 90% får det væsentligt bedre efter et terapiforløb.
Hvad kan jeg hjælpe med? Skriv her og så kontakter jeg dig. |